Brænder du for at markedsføre Danmark som rejsemål over for tyske turister og rejsebureauer? Har du lyst til at hjælpe os med at fortælle de gode historier om Danmark på dansk turismes største marked, og har du mod på at bo i en attraktiv storby? Så er det dig, vi søger som praktikant til vores markedskontor i Hamborg.
Vi tilbyder praktisk erfaring inden for markedsføring, presse/PR, kommunikation, branding, turisme og mødeturisme i et tværkulturelt og uformelt arbejdsmiljø.
VisitDenmark arbejder for at øge kendskabet til Danmark som rejsemål og for at få flere turister til at rejse hertil. Tyskland ligger klart i front som dansk turismes vigtigste udenlandske marked, så vi har en stor opgave i at fortælle om Danmark i kampagner, presse og ved brancheevents.
Vi er et stærkt team på 8 medarbejdere, og vores arbejdsopgaver spænder vidt med både BtC og BtB aktiviteter. Det samme kommer til at gælde for dine opgaver, så du får et godt praktisk indblik i, hvad det kræver at markedsføre et land i en skarp international konkurrence på et attraktivt marked.
Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i København, og vi er i løbende kontakt med en stor del af de danske destinationer, der investerer i det tyske marked. Vi samarbejder desuden med en lang række aktører i dansk turisme, tysk presse og mange andre danske og tyske virksomheder og organisationer i øvrigt.
MNCJobs.de will not be responsible for any payment made to a third-party. All Terms of Use are applicable.